Warning: Creating default object from empty value in /var/www/amandaandlouise.dk/public_html/wp-content/plugins/showeblogin-facebook-page-like-box/showeblogin-facebook-page-plugin.php on line 41
Back to Bandera - Amanda and Louise

    Back to Bandera

    Det var så småt begyndt at blive tid til næste lange strækning. Målet hed New Orleans, Louisiana.

    Først besluttede vi dog, at vi godt kunne bruge en enkelt aften mere ”på landet”. Endnu engang kørte vi mod flækken Bandera. Det gjorde ikke den store forskel kilometermæssigt, om vi tog mod New Orleans fra Austin eller Bandera. Desuden havde jeg et kreditkort i byen, som jeg var ivrig efter at få igen.

     

     

    Når man går på bar i USA, spørger de altid om man ønsker open eller closed card. Konceptet er sådan set smart nok. Ved open card beholder baren dit kort hele aftenen, og du behøver således ikke bekymre dig om betaling ved hver eneste bestilling. Det kræver jo dog at man så husker sit kort, når man forlader baren igen!

     

    Altså vendte vi ”hjem” til Bandera. Det er sjovt som vi har det med at forelske os i flækkerne og de dertilhørende lokalsamfund, hvilket vel i bund og grund vidner om at man, uanset hvor meget barn af verden man er, stadig befinder sig stadig bedst i provinsen.

    I de små byer lærer man bare hurtigere folk og steder at kende. Det var også i Bandera at jeg var så heldig endelig og få mig en rigtig cowboyhat, hvilket havde været planen siden vi ramte Texas. Den skaffede jeg gennem cowboyen William, der i sin fritid netop lavede rigtige cowboyhatte.

     

     

    Vi kendte altså allerede folk i byen ved vores tilbagekomst og havde (endnu engang) en fest på The Chicken Coop.

    Igen (og til vores store ærgrelse) lukkede de dog allerede klokken to. Vi var endnu ikke helt klar på at slutte aftenen og besluttede i stedet at hoppe i Medina floden, nøgne naturligvis!

    Selvom de lokale advarede om at man kunne blive arresteret og at politimesteren desuden boede lige ved siden af floden, syntes vi selv at det var en fantastisk idé.

     

    Og hvor var det en stor oplevelse…

     

    Floden var omgivet af høje træer, der tårnede sig op omkring os. Det var bælgravende mørkt og over os, åbnede en fantastisk stjernehimmel sig. Man kunne forestille sig at det sorte vand og den bundløse bund, ville være uhyggeligt der i mørket, måske også med henblik på at vi faktisk havde fået fortalt at man kunne møde slanger i floden…

     

     

    På daværende tidspunkt var vi dog alt for fulde til at bekymre os om noget, og nød i stedet den fede naturoplevelse som det virkelig var. Det skulle undre mig meget om politimesteren ikke havde hørt os, men forbi kom han dog ikke denne nat.

     

    Næste morgen fik vi pakket sammen, tjekket ud og besluttede at lidt chillout inden afrejse var en nødvendighed, inden vi påbegyndte den godt 11 timers strækning mod New Orleans.

     

    Vi fandt en lille oase lige uden for Bandera. Her var skønt. Vandet var så klart man kunne se bunden og fiskene der bevægede sig roligt omkring. Igen var vi omgivet af grønne træer og solen stod højt på himlen. Her tilbragte vi de næste tre timer med badning og tanning, mens vi forsøgte at komme os over tømmermændene der bankede på.

     

     

    Om eftermiddagen vi endelig taget os sammen til at forlade paradiset, og med tunge hjerter forlod vi langt om længe Texas.

     

    Gad vide hvad der er i posen? Det skulle vel aldrig være en lille flaske Jack D?

     

    Categories: Roadtrip

    Skriv et svar