Warning: Creating default object from empty value in /var/www/amandaandlouise.dk/public_html/wp-content/plugins/showeblogin-facebook-page-like-box/showeblogin-facebook-page-plugin.php on line 41
Bandera- The cowboy capital - Amanda and Louise

    Bandera- The cowboy capital

    Efter opholdet på ranchen, besluttede vi os for en dag i selve Bandera og tjekkede ind på et motel. Bandera var en lille by med blot 817 indbyggere.

    Det fascinerende var hvorledes butikker og restaurationer alle var opbygget i gammel westernstil. Et besøg i Bandera var som at tage en tidsrejse tilbage til det vilde vest. Cowboystøvler og hatte var langt fra ualmindeligt ved de lokale, og udtryk som ”howdy”, ”ma’m” og ”how y’all doing?” blev brugt i flæng.

    Onsdag som vi tilbragte i byen, var jo også Louises fødselsdag. Det skulle naturligvis fejres! Gennem personalet på ranchen, havde vi hørt om steak nightpå en lokal bar (Cowboybar). Konceptet var her, at man medbragte sit eget kød og sprut. På stedet købte man en tallerken med tilbehør og grillede herefter selv sit kød. Lige en plan efter vores hoveder og en perfekt måde at fejre Musses fødselsdag. Og det var SÅ hyggeligt.

     

     

    Det viste sig at den lille bar havde en kæmpe gårdhave, hvor grill, kulørte lamper og livemusik satte stemningen. Størstedelen af klientellet var 50 plus, men vi havde en fest. Generelt er alle utrolig interesseret i hvor vi kommer fra, og stopper gerne op til en venlig snak. Især har vi også bemærket (hør nu efter gutter!) en stor forskel på danske og amerikanske mænd.

     

    Mændene i USA (og især Texas) er meget velopdragne og hvad man vil kalde ægte gentlemen. Selvom vi er temmelig trætte af og blive kaldt ma’m hele tiden (hvilket får os til at føle os SÅ gamle), nyder vi godt af døre der bliver åbnet, drinks der betales og ja, så bydes man ofte op til dans. I Texas er de vilde med at danse og en lokal fortalte mig, at her lærer man tidligt at det er en vigtig egenskab at tilegne sig, hvis man vil kunne klare sig ved det modsatte køn. Kan en texansk mand ikke danse, er han fortabt!

     

    En flok lokale som vi mødte på Cowboybar, inviterede os med videre til baren Chicken Coop, også et hyggeligt sted. I USA lukker alt desværre klokken to, hvilket jo er noget tidligere end vi er vant til hjemmefra. Vi var derfor begejstret da flokken inviterede os med til afterparty. De boede ikke langt væk (sagde de) og desuden kunne vi køre, da den ene ikke drak og skulle tidligt op på arbejde. Why not tænkte vi. Musses fødselsdag var ikke slut endnu!

     

    Vi kørte og kørte og bevægede os længere og længere væk fra byen. Selvom der var røget en del Jack D indenbords, husker jeg alligevel at spørge ”Is this a swamp?” som vi nærmede os destinationen.

    Huset var en stor firkantet kasse, omgivet af træer og vand. Her fortsatte festen og igen fik vi livemusik. Det er som om alle i Texas spiller på et eller andet instrument.

     

    På et tidspunkt kom vi til at snakke om markræs, hvilket åbenbart var en stor ting for de lokale. Adrenalinjunkien Louise, syntes naturligvis det lød fantastisk her klokken tre om natten. Wesley der var ædru tilbød hende en tur. Afsted de kørte og der gik vel en lille halv times tid, inden min telefon ringede…

    Louise og Wesley var kørt i sumpen og så måtte vi andre jo ud og trække dem op. Det stoppede dem dog ikke her, for de fortsatte efterfølgende. Da de en times tid senere vendte retur til huset, var det i en meget larmende bil, der nu også var punkteret.

     

    I de tidligere morgentimer, da ædrueligheden begyndte at indtræffe, gik det for alvor op for os at vi nok befandt os i, hvad man ville betegne en trailerpark. Og der var simpelthen så beskidt. Selvom folk var enormt søde, havde vi ikke længere lyst til at opholde os i huset, der i dagslys var decideret ulækkert. Og så fik vi ellers travlt med at komme videre.

     

    Nu var problemet bare at bilen var punkteret og vi havde absolut ingen ide om, hvordan vi skulle komme ud af sumpen. Wesley forsøgte at at ringe efter en taxa og lagde en besked på deres telefonsvarer! Men i øvrigt var han slet ikke sikker på at taxaerne kom så langt ude.

     

    Nu var gode råd dyre. Vi bemærkede at naboen i kassen ved siden af, havde en bil holdende. Jeg spurgte derfor Wesley, om ikke han kunne spørge dem om de ville køre os ind til byen. Det ville den søde nabokvinde heldigvis gerne. Hun skulle bare lige rydde op i bilen.

     

    Ti minutter senere befandt vi os på vej tilbage til civilisationen. Hvad hun havde ryddet op ved jeg ikke, for bilen var lige så beskidt og fyldt op, som huset vi netop havde opholdt os i. Kvinden, der var på vores alder, var dog enormt sød og snakkesalig og igen fik vi indsigt i de lokale og deres liv, hvilket jo altid er interessant.

     

    Tilbage på hotellet fik vi pakket sammen og tjekket ud. Nu gik turen på Texas’ hovedstad Austin, der lå blot et par timers kørsel fra Bandera.

    Når man har kæmpe mange tømmermænd og ikke engang kan spise sin burger!

     

     

     

    Categories: Roadtrip

    Skriv et svar