Exuce me Mr. officer

    No Comments

    Vi var ikke nået langt fra Jefferson, før jeg bemærkede de blinkende lys i bakspejlet.

     

    ”Er det mig han er ude efter?” spurgte jeg tøvende, selvom jeg inderst inde var ret så sikker på at det netop var tilfældet.

     

    Og ganske rigtigt.

    Kort tid efter måtte jeg trække ind til siden og pænt afvente politimanden stige ud af sin bil og komme mod os.

     

    ”Vi er danskere, det skal nok gå” blev vi enige om.

     

    Det lader nemlig til at uanset hvad, bløder folk i Amerika hurtigt op når de hører at man er fra Danmark. Hvorfor det er sådan, må I ikke spørge mig om…

     

    Betjenten kiggede strengt ind ad vinduet, da han kort bad om mit kørekort.

     

    Han studerede det mellem fingrene.

     

    ”Your from Denmark? How the hell you’ll end up in Texas?” Spurgte han endelig.

    Denne gang med en mere nysgerrig tone.

    På gebrokkent engelsk (som for at understrege mine udenlandske aner, og således også min manglende forståelse for de amerikanske færdselsregler) forklarede jeg betjenten, at vi netop kom fra Jefferson hvor min kæreste havde deltage i en musikfestival, og endda vundet!

     

    ”Really?” betjenten lyste op.

     

    ”That’s cool, congrats”

     

    Herefter forklarede han, at siden vi jo kom fra Danmark, kunne vi naturligvis ikke vide hvad vi havde gjort forkert.

     

    Sagen var den at vi ikke var trukket ud i venstre vejbane af motorvejen, da vi passerede politibilen som holdt stille i nødsporet. Dette var nemlig en regel.

     

    Med mit sukkersødeste smil, underskyldte jeg naturligvis mange gange og huskede at tilføje et ”sir”.

     

    Betjenten fortalte at han denne gang lod os slippe med en advarsel og ønskede fortsat god rejse.

     

    Og så gik turen ellers videre mod Nashville.

     

    Nashville

     

    Som vi kommer tættere mod byen, begyndte naturen så småt at ændre sig. Træerne blev mere og mere farverige, og det var tydeligt at efteråret her havde indfundet sig.

    I Nashville havde vi blot en enkelt aften, inden turen gik uden for byen, hvor vi skulle tilbringe de næste tre dage på en nærliggende farm.

     

    Vi brugte vores aften, hvor det hele sker- Downtown!

     

    Nashville er en svær by at beskrive. Mest af alt virker det som om at her altid er liv og glade dage, uanset hvornår man indfinder sig.

     

     

    Barerne ligger side om side, og på hvert eneste sted er der livemusik all day long.

     

    Som Henrik også bemærkede, var de alle ”knald dygtige”. Faktisk kunne vi ikke høre noget, som ikke umiddelbart lød s…. godt.

     

     

    Sådan er det nemlig. Nashville er musikbyen hvor det hele sker, og stedet alle gerne vil være.

    Faktisk virkede det som om at alle musikere vi havde mødt i Jefferson, enten kom direkte fra Nashville eller som vi, var på vej dertil.

     

    Således flyder det med dygtige musikere og sangskrivere fra nær og fjern, der alle kommer til byen med håb og drømme om, at det er her gennembruddet sker.

    Vi brugte aftenen på at hoppe fra bar til bar, og oplevede en masse fantastisk live musik.

     

    Alt lige fra god gammel rock, til country og bluegrass.

     

     

    Det var en super hyggelig aften med fede indtryk og masser af inspiration. Og ja, måske vi også fuldede os en smule…

     

     

    Musikfan eller ej skylder alle sig selv at besøge Nashville mindst en gang i livet, for det er virkelig en oplevelse værd.

     

     

     

    Categories: Roadtrip

    Skriv et svar