GREAT America

    Som I allerede ved, er vi nu hjemme igen efter vores fantastiske rejse gennem Amerika. Vi lider stadig begge af The Holiday Blues og har svært ved at tilpasse os den danske hverdag igen.

     

     

    Højdepunktet må være den fantastiske sommer der stadig raserer det danske land og som vi faktisk var sikre på ville ende, minuttet vi satte fødderne på dansk jord igen (for sådan plejer det at være!)

     

    Den danske sommer er nu dejlig

     

    Tankerne kredser stadig om Amerika og nu hvor det hele begynder at komme lidt på afstand, er det også nemmere at danne sig et overblik over alt det vi faktisk har oplevet. Lad mig sige det sådan, jeg er glad for vi har haft bloggen. Det ville være helt umuligt at huske alt.

    Tak til mor og far for at forstå hvad man som dansker har brug for, når man vender hjem fra USA

     

    Her kommer et lille flashback til nogle af alle de kulturelle forskelle på USA og Danmark, som vi synes at have bemærket undervejs på vores rejse.

     

    Det er nok allerede gået op for jer, at vi fuldstændig tabte vores hjerter til Amerika.

     

    Udover den unikke og storslået natur (som jeg kunne skrive side op og ned om), var det virkelig et land der har meget at byde på. Staterne er så forskellige og det er som om man befinder sig i et stort land, med mange små lande i. Udover naturen forandrede også kulturen sig konstant. Det var virkelig interessant at opleve de store forskelle der var, på de forskellige steder vi besøgte. Stilarter, accenter, holdninger og i det hele taget folks udseende, var SÅ alsidigt.

     

    Også love og regler var forskellige fra stat til stat og man mærkede tydeligt, at nogle steder var langt mere konservative end andre. Hvor der overordnet var en meget stram alkoholpolitik (vi oplevede kun få gange, ikke at blive bedt om id), så vi undervejs store ændringer i f.eks. rygepolitik (ja, vi bemærker den slags!).

     

    Californien havde stramme regler omkring rygning og få mennesker røg (ved restauranter skulle man gå tyve meter væk). Derimod var det lovligt at ryge hash og ofte stødte vi på den stærke dunst på åben gade. Det var også bemærkelsesværdigt at man i et land, hvor man skal være 21 år for at købe sig en øl, til gengæld kan gå ned ad gaden med en pistol i bælteremmen hvis man har lyst.

     

    Våbenloven er noget der deler vandene og også dette ændrede sig, alt efter hvor i landet man var. Californien var klart stedet der kulturmæssigt mindede mest om Danmark. I Texas mente man bestemt at våben var enhver mands ret, og at ”the damn goverment” allerede bestemte mere end hvad godt var. Deres guns skulle ingen røre!

    Også præsidenten var et ømtåleligt emne der dog, jo længere syd på vi kom, blev mere populært. De konservative var klart Trump fans.

     

    Som vi kender til rivalisering herhjemme mellem de ”ski’e Køvenhavnere” og ”nærrige jyder”, mærker man også tydeligt i USA, stærke fordomme overfor hinanden. Californien var ikke fan af Mexico og forstod slet ikke hvad vi dog ville der, eller i syden ved bønderne for den sags skyld. I Arizona var vores desire for Texas og de dumme cowboys uhåndgribelig. Texas derimod, syntes kun at bryde sig om sig selv. I Miami herskede en indbyrdes rivalisering mellem de mange sydamerikanske lande, der havde slået sig ned her.

    Generelt syntes alle at elske Vegas, I wonder why…

     

    Udover den lille flække nær den Mexicanske grænse, hvor vi havde en enkelt overnatning (læs også: Viva Mexico) har vi ikke på noget tidspunkt følt os utrygge. Alle vi mødte på vores vej, var generelt utroligt imødekommende og hjælpsomme. Selv ekspedienterne udviste enorm interesse og var meget snakkesalige, noget vi lagde mærke til fordi vi i Danmark, sjældent veksler et ord med dem i kassen.

     

    Overodnet kunne vi konstatere at amerikanerne havde en udpræget høflighed, hvor ma’m og sweetheart var dagligdagstale. Vi oplevede stor begejstring for det at vi var danskere, også selvom accenten oftest forveksledes med tysk! ”You are the happiest people on earth” udbrød de begejstret og henviste til vores velfærdssamfund (når vi fortalte om skatterne, var de til gengæld ved at gå i brædderne!)

     

    Selvom amerikanerne var enormt høflige og meget respektfulde overfor kvinderne (ja vi bemærkede bestemt de mange døre der blev holdt og stole trukket ud), lagde vi også mærke til en stærkere kønsrolle opdeling end vi er vant til hjemmefra. Det var tydeligt at mænd havde travlt med at være mænd, og satte en ære i at være det stærke køn. De var dem der skulle betale, køre bilen og forsørge familien. En sjov kontrast, når man kommer som stærk selvstændig dansk kvinde, der helst vil gøre alting selv! Man kunne sagtens mærke at vores ligefremmedhed og selvstændighed var en udfordring for de amerikanske mænd. Desuden fandt de det enormt mærkeligt at vi ikke ville danse.

     

    USA var et dyrt land at bevæge sig rundt i. Selvom der naturligvis er forskel på hvor man befinder sig, om det er i storbyen eller på landet, var det få ting vi fandt billige (heldigvis var benzin en af dem).

    På vejene oplevede vi særdeles god færdselspolitik (ikke som i Mexico Læs her: Ay Caramba: Velkommen til Mexico) hvor der blev taget enormt meget hensyn til hinanden og generelt kørt rigtig pænt. Nå ja, og så måtte man dreje til højre ved rødt lys!

     

    Selvom man klart blev mere opmærksom på hvilket privilegeret land vores egen velfærdsstat er, var der stadig ting vi kunne lære af amerikanerne.

    Det var ikke unormalt at blive stoppet af fremmede på gaden, der bare gerne lige vil høre hvor vores accent stammede fra. Derefter ønskede de os blot en fortsat god rejse. Hele den imødekommenhed og nysgerrighed på hinanden, har jeg altid ment vi manglede noget af i Danmark, hvor der hersker langt stærkere ”jeg har nok i mig selv” mentalitet og en generel asocialitet overfor fremmede.

     

    Som I nok kan høre er vi vilde med the land of the free. Måske vi burde emigrere?

     

     

    Flere har spurgt ind til hvad vi dog endte med at få tatoveret i Miami Ink.

    Her ser I så vores hestesko, et lille og evigt symbol vi nu deler, som mindet på en vidunderlig tur.

    Amanda

    Louise

     

    Categories: Roadtrip

    Skriv et svar