Warning: Creating default object from empty value in /var/www/amandaandlouise.dk/public_html/wp-content/plugins/showeblogin-facebook-page-like-box/showeblogin-facebook-page-plugin.php on line 41
How y'all doing? - Amanda and Louise

    How y’all doing?

     

    Efter en længere tur på 23 timer, ankom vi endelig til Bandera i Texas mandag formiddag.

    Byen der brander sig selv som Texas’ førende cowboy-hovedstad, kunne vi naturligvis ikke lade passere…

     

     

    På forhånd havde vi booket et ophold på en af de mange ranch’es i området. Vores håb her var at opleve ranchlivet på tæt hold, altså ride nogle heste og se nogle real live cowboys.

    Ved ankomst skulle det hurtigt vise sig, at ranchoplevelsen er en populær familieting i Texas. Her nød børnefamilier godt af all inclusive dealen, med hesteridning, måltider og fri bar. Det var Ikke langt fra charterrejsen, som vi kender den i Europa. Efter tjek ind, hoppede vi i bilen for at køre til hytten, der lå et stykke fra receptionen. Området var kæmpe stort.

     

    Det næste der skete, ville jeg næsten ønske var foreviget ved foto, for vores ansigter må ganske enkelt have været priceless. Netop som vi er ved at forlade parkeringspladsen, holder en truck ind. Og hvad stiger efterfølgende ud? To stk. COWBOYS!

     

    Og tøser, jeg siger jer. De levede fuldstændig op til hver en fantasi man nogensinde har haft om en vaskeægte cowboy. Især den ene, var simpelthen lækker.

    Vi stoppede ganske enkelt med at trække vejret. Vores mund stod vidt åben, som vi stille og roligt trillede forbi de to fyre, der løftede hånden til hilsen. Mekanisk skød vi begge armen i vejret, samtidig med vi drejede hovederne af led. Ret kort efter, brød vi ud i ukontrolleret og vild jubel (som de ganske sikkert hørte!).

     

     

    Vi ankom til hytten, der var tildelt navnet JAIL (ifølge skiltet over døren).

     

    Hurtigt forstod vi hvorfor.  I hytten var bogstavelig talt et rum med tremmer for. Vi blev enige om at det måtte være børneværelset. Vi behøvede heldigvis ikke at gøre gavn af fængslet, for hytten var kæmpe stor. Faktisk havde vi for første gang på turen, hver sit soveværelse. Vi endte nu alligevel med at sove sammen. Det er bare hyggeligere når man er to, blev vi enige om.

     

     

    Samme eftermiddag havde vi meldt os til en ridetur som vi var spændt på. Ingen af os havde redet i årevis, og vi så frem til at komme tilbage i sadlen.

     

    Og gad vide hvem der viste sig at skulle lede holdet? Det var skam ingen anden end den smukke cowboy fra tidligere, Whiskey Wade som han naturligvis hed (uden pis!).

     

    Rideturen i sig selv var ikke meget at skrive hjem om. Hver fik vi tildelt en hest (Winston & Pepsi), og vi var vel ti mennesker på holdet. Mekanisk tøffede hestene afsted på rad og række, i en (meget) stille og rolig skridt. Området var utrolig smukt og vi nød naturen, men meget ridning var der nu ikke over det. I stedet nød vi synet af Whiskey Wade bagfra, som han ledte tropperne afsted.

     

     

    Vores indtryk af ranchen som værende meget familievenlig, holdt stik. Hver morgen blev et program over dagens aktiviteter uddelt, alt fra fisketure, volleyball, lassokast, ridning og dinosaurjagt. Også om aftenen var der underholdning efter middagen, og denne mandag var vi så heldige at karaoke var på programmet!

     

     

    Ranchen viste sig at være familiedrevet (som det er med de fleste ranch’es) og alle ansatte var således mere eller mindre en del af den store familie. Som det passede ind i deres hverdag og ferie, dumpede de ind i højsæsonerne og arbejdede på ranchen.

     

    De var alle enormt søde og imødekommende. På skift forsøgte de ihærdigt at lokke os på scenen til en omgang karaoke, hvortil de fejlede. I hvert fald lige indtil Whiskey Wade blev sendt hen for at for at gøre et forsøg. To minutter senere, fandt vi os selv i en lettere skandaløs fremføring af Singleladies, storskrålene sammen med en tre-fire andre kvinder. Kæft det var dårligt!

     

    Ranchoplevelsen var måske ikke helt så autentisk, som vi først havde forestillet os. På en eller anden måde var der noget ”Dirty Dancing” agtigt over hele konceptet (hvis I husker Kellermans Hotel?). Heldigvis var det inklusive Patrick Swayze (bare med hat).

     

     

    Alt i alt havde vi faktisk et par rigtig dejlige dage på Mayan Dude Ranch. Området var skønt, menneskene søde og arrangementerne hyggelige.

     

     

    Tryk play for at se personalets fremføring af Sweet Caroline til Karaoke night

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Categories: Roadtrip

    Skriv et svar