Warning: Creating default object from empty value in /var/www/amandaandlouise.dk/public_html/wp-content/plugins/showeblogin-facebook-page-like-box/showeblogin-facebook-page-plugin.php on line 41
Into the swamp - Amanda and Louise

    Into the swamp

    Noget af det vi havde set frem til når vi kom til syden, var at udforske et af de mange sumpområder. Her skulle være mulighed for at se både slanger og alligatorer, hvilket jo virkelig er spændende for en blegfed dansker, der højest er heldig at spotte et Marsvin i ny og næ.

    Ingen af os havde før set alligatorer i fri natur og var derfor utrolig spændte da vi drog mod sumpen, lige uden for New Orleans. Der var flere forskellige muligheder når man skulle ud på floden. Enten kunne man tage en fly boat, bådene man ofte ser i naturprogrammer, ellers kunne man sejle i kajak og komme helt ind i sumpen. Jeg behøver vel ikke fortælle hvad vi fandt mest spændende?

    Yep, vi skulle have en kajak og helt ud blandt vilddyrene.

     

     

    Vi bookede en tur, hvor seks andre var med. Udover gruppen var også guiden Chris.

     

    Chris startede ud med en kort ”sikkerheds” tale.

    ”Don’t get near any animals you see. Don’t feed them and don’t try to pet the gators!”

     

    -Så langt så godt.

     

    Og så gled vi ellers i vandet. Det var en vild fornemmelse og vide, at vi nu befandt os i samme vand som alligatorer (og hvem ved hvad ellers?). I princippet kunne de lige nu svømme under os.

    I starten sejlede vi et godt stykke ned ad den store flod. Ind i mellem stoppede Chris op og gav en lille snak om de gamle træer, områdets historie eller en af de mange smukke fugle. Det var okay, men efterhånden var vi utålmodige efter at se dyrene.

     

    ”When are we gonna se an alligator?” kunne jeg således ikke dy mig for at udbryde. De andre fniste og tænkte sikkert det samme.

    ”Well, when a gator desides to pop its ugly head up” var svaret.

     

    Betød det at vi risikerede slet ikke at se nogen? Vi sejlede videre…

    Chris og de andre sakkede en smule bagud (for som de selv sagde var vi badass at kayaking!) og kun en anden kajak lå en smule foran os. De havde dog travlt med at tage billeder af bredden og bemærkede derfor ikke det sorte hoved, der pludselig bevægede sig tværs gennem vandet kort foran dem.

    ”Louise, hvad er det der?” spurgte jeg stille.

    ”Jeg tror sgu det en alligator Musse.”

     

    Kajakken foran os havde nu også bemærket dyret, der roligt og ugeneret gled gennem vandet. Faktisk viste det sig at der var hele to styk. Det var virkelig en oplevelse at observere og være så tæt på de vilde dyr, som man vidste kunne gøre det af med os hvert øjeblik, såfremt det var hvad de ønskede.

     

     

    At se alligatorerne var ikke helt som vi først havde forestillet os. Vi havde nok forventet at de lå inde på bredden og solede, som man ofte har set det på tv. Sådan foregik det slet ikke. Flere gange i løbet af turen spottede vi de sorte hoveder i vandoverfladen, der dykkede og forsvandt når vi kom for tæt på.

     

     

    På et tidspunkt kom vi til det, jeg vil betegne som den rigtige sump. Det var nærmest et regnskovsområde vi stille begav os ind i. Træerne tårnede sig op omkring os, floden blev smallere og var nærmest blot en å. Flere steder var det svært at komme frem, grundet lavvand og søgræs der hang fast i padlen. På begge sider af os var tætvokset skov. Vi snakkede om at her havde man ikke lyst til at møde en alligator og jeg gættede på, at de nok heller ikke befandt sig på så lavt vand.

    ”They do! Alligators are everywhere. I see them here all the time” fortalte Chris upåvirket. Okay så!

     

    Vi så dog ingen alligatorer inde I selve sumpen denne dag, og det var vi nu egentlig også meget godt tilfredse med. Det havde nok været lidt for tæt på, trods alt!

     

    På tilbagevejen fik en af de andre kvinder sig et mindre chok. Hvad der sandsynligvis skete var, at hun ramte en sovende alligator med sin paddel. I hvert fald slog den voldsomt med halen, som ramte op på kajakken og hendes fod. Og væk var den. Behøver jeg fortælle at hun var temmelig chokeret efter denne oplevelse?

     

    At tilbringe dagen i sumpen og de uberørte naturområder, var virkelig en fed oplevelse.

     

     

     

    Vi havde nu mere eller mindre gjort hvad vi kom til New Orleans for. Vi havde udforsket det franske kvarter og alle de små skæve gader og stræder. Vi havde været på alligatorjagt i sumpen. Vi havde storshoppet i de mange butikker og sidst men ikke mindst, hørt fed RNB og danset til den lyse morgen.

     

     

    Vi besluttede at sige farvel til denne fantastiske by med manér og lagde endnu engang vejen forbi Bourbon Street, hvor vi blandt andet fyrede den af til de tre fantastiske kvinder I ser i videoen herunder.

     

     

     

    Categories: Roadtrip

    Skriv et svar