Memphis baby!

    Vi havde glædet os meget til at komme til Memphis og ikke mindst Graceland.

     

    Tilbage i New Orleans havde jeg modtaget en besked fra min Facebookven Jordan, der spurgte om vi skulle mod Memphis hvor han boede. Såfremt det var tilfældet ville han gerne tilbyde os husly. Desuden ville han høre om jeg mon huskede, hvor vi kendte hinanden fra? Sjovt nok havde jeg netop sagt til Louise at jeg ikke var helt sikker på, hvem denne fyr egentlig var. Efter lidt skriv frem og tilbage blev Jordan og jeg dog enige om, at vi nok havde mødt hinanden en enkelt gang i Amsterdam, for omkring otte år siden.

    Vi takkede ja til hans tilbud, som vi fandt utrolig generøst. Han kendte os jo slet ikke!

    Lørdag eftermiddag ankom vi til huset, der lå på en lille villavej lidt uden for byen.

     

    Som alle amerikanere vi hidtil har mødt, var Jordan venlig, hjælpsom og imødekommende. Han gav os en rundtur og viste os vores værelse. Huset havde han netop købt og der var således gang i en større renovering, som han undskyldte for igen og igen.

    Vi var naturligvis begejstret over Jordans vaskemaskine, der hurtigt blev taget i brug!

     

    Jordan inviterede os med til et poolparty, som han skulle afsted til samme eftermiddag. Vi var klar!

     

    Festen blev holdt et stykke fra byen (faktisk røg vi tilbage til staten Mississippi, som vi netop havde forladt) og fandt sted i en overdådig mansion!

     

     

    Her blev serveret lækker barbecue med alt hvad der hørte til, samt punch og kolde øl.

     

     

     

    Festen var i anledning af Independence Day/4th of july (uafhængighedsdagen) som er en utrolig vigtig mærkedag for Amerikanerne. Også her var folk søde og imødekommende, nysgerrige på danskerne. Desværre fik vi ikke mulighed for at bade i den store saltvandpool, da det regnede det meste af dagen. I stedet fordrev vi b.la. tiden med beer pong.

     

    Efter et par timer skulle videre, for vores vært havde et DJ-job samme aften. Selvfølgelig blev vi igen inviteret med. Festen foregik på en spillearkade og var et såkaldt silent disco).Jeg var før stødt på konceptet på Bali. Et silent discohandler om at man modtager et sæt høretelefoner i indgangen, og efterfølgende bærer disse det meste af aftenen.

     

     

    Til festen var to forskellige dj’s der spillede hver deres sæt samtidig. På høretelefonerne kan man så skifte mellem kanalerne og finde det der falder mest i ens smag. Det er et ret sjovt koncept, der faktisk er mere underholdende end det lyder. Dans er selvfølgelig hovedaktiviteten og sjovt som man kan stå og danse med hinanden, men risikere at man hver især lytter til noget forskelligt. Med vores høretelefoner på, havde vi en fest med at rende rundt og spille på de mange forskellige maskiner i arkaden, og blev især nostalgiske over Airhockey, Tekken 3 og naturligvis den uundgåelige photo booth. Det var faktisk vildt sjovt.

     

     

    Omkring midnat var vi dog temmelig trætte (New Orleans havde virkelig taget pusten fra os!). Vi sagde farvel til Jordan, takkede for gode oplevelser og bestilte en Uber hjem til huset. HVORFOR blev Uber smidt ud af Danmark? Det er det mest geniale koncept ever og vi har virkelig haft glæde af det her ovre. Udover den korte ventetid og de mange sparede dollars, har vi mødt en masse søde chauffører og haft nogle gode samtaler på turene.

     

    We want UBER back!

     

     

     

     

     

    Categories: Roadtrip

    Skriv et svar