Nashville, Tennessee

    Efter Memphis og besøget på Civil Rights museet (læs også: Civil Rights and Rock ‘n’ Roll), syntes det oplagt at tage ud og udforske en af de mange plantager i området, da vi ankom til Nashville i Tennessee.

     

    Ikke langt fra byen, fandt vi den charmerende Belle Meade plantage. Stedet, der nu fungerede som en turistattraktion, havde som mange andre plantager, holdt slaver tilbage i 1800 tallet. For 15 dollars kunne man på egen hånd udforske området og på de mange opsatte skilte læse om plantagens historie og familien der havde boet der.

     

     

    Sandsynligvis havde vi fået mere ud af og købe en af de større guidet ture, for vi kunne have ønsket et mere dybdegående indblik. Men den lille tur vi tog rundt på plantagen, gav alligevel indsigt i hvordan livet på stedet havde taget sig ud dengang og så var der desuden, utrolig smukt. Vi nød således formiddagsturen rundt på Belle Meade og var glade for at opleve en ægte plantage.

     

     

    Hotellet i Nashville var klart det bedste sted vi havde lejet so far. Glem alt om fedtede motelværelser (læs også: Keep Austin Weird), halvskæve telte eller bagsædet i en bil. Bevidst var vi denne gang gået efter et sted med lidt komfort og en central placering. Vi havde nemlig sat hele fire dage af til Nashville, hvor der blandt andet skulle fejres 4th of July (uafhængighedsdagen).

     

     

    Heden og luftfugtigheden i syden var stadig omklamrende (og syntes kun at blive værre) så da hotellet endda bød på rooftop pool, var vi solgt.

     

     

     

    Værelset der befandt sig på 16 etage, havde med sine store panorama vinduer den mest fantastiske udsigt, hvorfra Nashville åbnede sig foran os.

     

     

    Hvad der imponerede os allermest, var dog det indbyggede bluetooth musiksystem i badeværelsesspejet- How cool is that?

     

    Spejlet med Bluetooth, der gjorde os meget begejstret!

     

    På vores tur havde vi kun hørt godt om byen og den generelle kommentar var ”wait until you get to Nashville!”

    Vi havde således set meget frem til at besøge country hovedstaden. Og Nashville kunne helt sikkert også noget!

     

    Udsigten fra hotelværelset

     

    Som det også havde været tilfældet i Austin, var byen et mekka af musik. Hovedgaden var fyldt med honky-tonk barer, der mere eller mindre alle bød på livemusik. Ofte gjorde store åbne vinduer at man kunne se og høre bandet ude fra gaden (for de stod altid lige på den anden side af vinduet eller sad i det) og på den måde var det let at beslutte om musikken pågældende sted faldt i ens smag.

     

     

    Livemusik i USA kan ikke sammenlignes med hvad vi er vant til hjemme i Danmark. Selvom det bestemt er muligt at gå i byen og få gode musikoplevelser, er det på ingen måde så indgroet en del af kulturen som i Amerika. Musikerne er virkelig dedikeret, profesionelle og spiller noget seriøs god tråd.

     

     

    Vi har hørt rigtig meget god musik på vores vej. Det blev også tilfældet her i Nashville der bød på alt fra rock, pop, heavy og naturligvis country.

     

     

    Udover de mange barer bød byen på en del cowboyforretninger, der alle bugnede af læderstøvler, hatte, bælter, skjorter og hvad der ellers hører sig til når man skal være en rigtig cowboy (selvom vi på forhånd havde lært i Texas at Nashville kun bød på ”wannabe cowboys”.

     

     

    Som bekendt var det også her i Nashville at vi skulle tilbringe Amerikas uafhængighedsdag. Det var vi virkelig spændte på, for der var lagt op til et brag af en fest.

    Flere kendte musikere skulle optræde i byen og så skulle der naturligvis være et kæmpe fyrværkeri show, dagens højdepunkt. Efter sigende havde Nashville et af de mest overdådige i hele USA. Og det havde de virkelig…

     

     

    Ingen af os havde nogensinde set noget lignende. Showet stod på uafbrudt i en halv time og de flotteste raketter, blev konstant erstattet af nogle endnu vildere. Samtidig spillede symfoniorkestret live under hele affyringen. Det var virkelig specielt at overvære og fedt at få lov til at være en del af.

     

     

     

    Amerikanere var i højt humør og det var tydeligt at denne mærkedag var en vigtig begivenhed. Gaderne var fuldstændig pakket og mange var valgfartet til Nashville netop i forbindelse med 4 juli.

     

     

    Der var SÅ mange mennesker. Heldigvis tyndede det lidt ud efter fyrværker showet, og vi ramte endnu engang barene til en omgang god livemusik. Denne aften stod den på rock, hvor vi fyrede den af til Creedence, Gunst N’ Roses og mange andre….

     

     

    Vi blev godt begejstret da vi endelig fandt et band der kunne spille Carly Simon for os- “Vain” var trods alt gået hen og blevet vores roadtrip sang

     

    Vi havde god griner over denne vilde kombardo betjent der gik amok i trafikken 

     

    Categories: Roadtrip

    Skriv et svar