Warning: Creating default object from empty value in /var/www/amandaandlouise.dk/public_html/wp-content/plugins/showeblogin-facebook-page-like-box/showeblogin-facebook-page-plugin.php on line 41
On the road- Første strækning fra San Fransisco til L.A. - Amanda and Louise

    On the road- Første strækning fra San Fransisco til L.A.

    Det har hurtigt vist sig at blogge ikke det der er mest tid til, når man er på American roadtrip. Det er helt vildt som vi oplever og hvor meget der allerede er sket. Ingen af os forstår helt at vi kun har været væk knap en uge og oplevelserne fra begyndelsen af turen, føles allerede langt væk.
    Alligevel skal jeg forsøge at give jer en lille opdatering, siden vi forlod San Fransisco i tirsdags (for øvrigt med kæmpe tømmermænd!)


    Vi var spændte på at hente vores bil, som jo skulle være vores hjem det næste lange stykke tid og vidste ikke helt hvad vi skulle forvente. Vi havde på forhånd booket en Ford Escape (troede vi) men var allerede forberedt på, at man sjældent får udleveret præcis den bil man bestiller. ”Similar similar” synes at være et favorit udtryk i USA.
    Vi endte da også med en anden SUV, nemlig en Kia. Den er ganske udemærket, et ordentligt brød der passer godt ind på vejene sammen med alle de andre kæmper.

    9000,- fattigere forlod vi biludlejningen (på trods af at bilen var betalt hjemmefra). Der skulle lige betales afgift for at aflevere bilen i en anden stat, skatter (som de elsker at smide oven i alt generelt) og så endte vi også med at tilkøbe en udvidet forsikring. Bare nu hvis…
    Anyway, det skulle ikke slå os ud. Endelig var vi på vej, vores roadtrip kunne for alvor begynde.
    At køre fra San Fran til L.A. kan så vidt vi er orienteret, gøres på en fem seks timer hvis man tager motorvejen highway 1 hele vejen vel og mærke.

     

     

    Vi har dog hele tiden været enige om at en roadtrip for os, lige så meget handler om at opleve de fede strækninger og den smukke natur USA har og byde på. Vi ville derfor gerne køre på den berømte Pacific coastline Highway 1, som løber langs kysten ned gennem Californien. Vi var forberedt på at dette ville gøre vores rute en del længere, men sandsynligvis også meget smukkere. And boy was it beautiful!

    Kort efter vi havde ramt highway 1 landede vi på strækningen ”Big Sur”, et sceneri der er svært at beskrive. Det var simpelthen så flot. Vejen der åbnede sig foran os bød på kæmpe klipper, massive grønne områder, lange sandstrækninger, hængebroer og kæmpe bølger der slog mod klipperne. Det var et fantastisk sted og gjorde klart den lange køretur overkommelig.

    Vi havde godt hørt rygtet om at highway 1, et sted undervejs ville være lukket (grundet stedskred tidligere på året). Vi havde bare ikke forventet at der ikke var en anden vej når vi kom dertil. Det betød at vi pludselig var nået til enden, for ikke at kunne komme længere. Vi måtte således vende om og finde en afkørsel på tilbagevejen og dem havde vi ikke set mange af.

    Et stykke tilbage opdager Louise en lille vej der går op ad bjerget, som hun er opsat på at tage. Jeg selv var på daværende tidspunkt så ramt af tømmermænd, at kvinden kunne havde kørt os i havet hvis hun følte for det. Selvom jeg vidst mumlede noget med om det nu var en god idé, kastede vi os ud i det. En sandsynlig genvej lød nu heller ikke dårligt. Således begav vi os op ad bjerget.
    Det skulle hurtigt vise sig at være en helt vanvittig oplevelse. Jo længere op vi kom, desto smallere blev de små veje. Flere steder ville to biler ikke kunne passere hinanden. Når jeg kiggede ud ad vinduet gik det ned, langt ned! Jeg ved ikke hvor højt bjerget var, men det var helt vanvittigt. Aldrig har jeg set noget lignende i mit liv. Selvom turen var nervepirrende, var det samtidig utrolig smukt. Vi følte vi kunne se ud over hele verden.

    Da vi så småt begyndte at bevæge os ned af bjerget igen og propperne i ørene langsomt fortog sig, var vi enige om at det var tid til lidt frokost. Kort tid efter stødte vi på det fineste lille bjerg ressort, hvor vi kørte ind for at spise. Folk flød bogstavelig talt forbi os ned ad floden i deres baderinge, mens vi nød en bid i meget idylliske omgivelser.


    Om aftenen, godt og vel en time fra L.A. kørte vi ind på vores første highway motel. Den søde og snaksaglige ekspeditrice tjekkede os ind (og fortalte i øvrigt at what happens in Vegas stays in Vegas). Vi fik et udmærket værelse til en billig penge. Generelt har vi oplevet amerikanerne som utroligt hjælpsomme og meget imødekommende.
    Den næste morgen var det endelig blevet tid til første L.A. experience.

    Categories: Roadtrip

    Skriv et svar