Texas getaway

    Den sidste uges tid har der været lidt stille på bloggen, for vi har simpelthen bare haft for meget krudt I røven til at få skrevet noget som helst.

    Flere har spurgt til hvor vi nu befandt os og blev overrasket over at høre, vi igen var tilbage i Texas. Sagen var den at vi efter Nashville, faktisk ikke havde flere fastlagte planer, før vi skulle ramme Florida sidst på ferien. Således havde vi godt og vel en uge til rådighed, som vi kunne lege lidt med.

     

     

    Tidsplanen som vi lavede hjemmefra er, trods få afstikkere, alligevel blevet overholdt. Dog kun fordi vi har været ekstremt ihærdige med kørslen. Når vi endelig var på vejene er der blevet kørt igennem og vi var begge enige om at vi foretrak lange seje træk i et hug, fremfor mange små. Således har vi haft mere tid i de forskellige byer.

     

    Anyway nu var det store spørgsmål så, hvad skulle vi nu? Vi var frie fugle on the road og kunne mere eller mindre gøre præcis som det passede os!

    Som vi så det, var der to alternativer.

     

    Vi kunne vælge at køre ned gennem North og South Carolina på vejen til Florida og nærstudere ægte Hillbilly mentalitet eller vi kunne køre den modsatte vej, nemlig tilbage til Texas.

    Hvorfor skulle vi dog vende tilbage til et sted vi allerede havde været, spørger I måske?

     

    Well sagen var simpel, we absolutely adore Texas.

    Som jeg tidligere har beskrevet, havde Texas ramt os på en måde som ingen anden stat endnu havde formået. Det var sjovt eftersom det ikke var her vores forventninger havde været sat højt. Egentlig havde vi nok ikke rigtig vidst hvad vi skulle forvente af denne stat.

     

    Texas er staten de andre ikke vil leje med. Det var tydeligt at mærke at alle andre steder vi kom, havde man ingen forståelse for hvorfor vi overhovedet ville derhen i første omgang. Måske det netop var derfor, vi befandt os så godt akkurat her?

     

    Texas er muligvis den mest stolte stat i hele Amerika og selvretfærdigheden hersker højt. Med en dybt indgroet forståelse af at våbeneje er enhver mands ret, Trumph er gud og at det er okay at opdrage sine børn med lidt klask i ny og næ, kan det være svært at forstå at vi fra liberale Danmark, fandt denne yderst konservative stat tiltalende overhovedet. Men Texas er bare også, så meget mere end det!

     

    Først og fremmest var der naturen, som var intet mindre end enestående. Den bød ikke på Californiens smukke bjerge eller Nevadas endeløse ørkener, til gengæld var Texas et mekka af frodige bakker, skove, floder og søer, hvor heste og Longhorn cattles nød livet.

     

     

    Texanere er utroligt høflige, imødekommende, nysgerrige og havde hurtigt fået os til at føle os hjemme. Sidst men ikke mindst var der naturligvis hele country aspektet, som vi bare ELSKEDE. Saloon barer, cowboys, livemusik og naturligvis whiskey i overdådige mængder.

     

    Yeps, Texas var lige os. Altså satte vi endnu engang snuden mod staten og kørte således en smule den forkerte vej (men hvem talte efterhånden kilometer?)

     

     

    I Taxas stoppede vi i byen Dallas, der dog efter et par dages inspektion ikke rigtig var noget for os. Her var tale om endnu en storby, hvor overdådige restauranter, shoppingmalls og tydelig rigdom gjorde sig gældende. Vi besluttede således at bevæge os videre og endte faktisk med, endnu engang at drage mod Bandera, som I jo allerede kender.

     

     

    I den lille cowboy by var vi allerede sted og lokalkendte, og var så heldige at vores ven Andrew havde tilbudt os husly, skulle vi nogensinde komme tilbage igen (det gjorde vi så to uger senere!).

    Selvom det langt fra havde været en del af den oprindelige plan igen at ende op i Bandera, fortrød vi ikke et sekund beslutningen.

     

    Categories: Roadtrip

    Skriv et svar