Warning: Creating default object from empty value in /var/www/amandaandlouise.dk/public_html/wp-content/plugins/showeblogin-facebook-page-like-box/showeblogin-facebook-page-plugin.php on line 41
Jefferson - Amanda and Louise

    Jefferson

    No Comments

    Onsdag var dagen, hvor vi endelig for alvor kunne påbegynde vores roadtrip.

    Vi satte kurs mod flækken Jefferson, der befandt sig cirka 3 timers kørsel fra Dallas/Fort Worth.

    Et lille strejk, når man tænker på resten af ruten der venter forude.

    Vi var naturligvis ganske spændte på, hvad der mon ventede os i Jefferson.

     

    Det var nemlig her at festivalen Texas Sounds International Country Music Awards udspillede sig, årsagen til at vi i første omgang var tilbage i staterne.

     

    Vi ankom til Jefferson sidst på eftermiddagen og trillede gennem de små gader, der umiddelbart synede stille.

     

    Til gengæld var vi fra start enige om, at byen virkede enormt hyggelig.

    Historien om Diamond Bessie

    Vi trillede op foran vores bed and breakfast The Carriage House, og blev med det samme modtaget af en venlig ældre herre, der gav os den helt store rundvisning.

     

    Alle værelser havde navne efter historiske karakterer fortalte han, og underholdt samtidig med den lokale legende om ‘Diamond Bessie’, der netop lagde navn til vores rum.

     

    Bessie More, en prostitueret kvinde, ankom efter sigende til Jefferson i midten af 1800 tallet, sammen med sin forlovede Meyer Rothschild.

    De to havde mødt hinanden på et bordel, og giftede sig kort efter.

     

    Noget der bestemt ikke faldt i god jord ved den velhavende og kendte familie, som forretningsmanden Meyer kom ud af.

     

    Det er ukendt præcis hvad formålet med besøget i Jefferson var, men stedet var på daværende tidspunkt en af de største og travleste havnebyer vest for Mississippi floden, og Meyer kan således tænkes af have gjort forretninger her.

     

    Parret gjorde sig hurtigt bemærket i byen, hvor især deres prægtige klæder og Bessies mange diamanter, var genstand for stor opmærksomhed.

    En morgen købte de to en picnickurv ved den lokale restaurant, og blev set krydse broen ud af byen.

     

    Et par timer senere blev Meyer spottet, da han igen krydsede broen ind mod Jefferson. Denne gang alene…

     

    Den næste morgen spiste manden sin morgenmad alene, og efter signende bemærkede nysgerrige sjæle, at han nu bar diamantringe på sine fingre.

    Kort tid efter forlod Meyer byen, hvor han tog både sin og Bessies bagage med sig.

     

    Et par uger efter gjorde den unge afrikanske tjenestepige Sarah King, et foruroligende fund i skoven.

    En picnickurv var spredt ud over det hele, og ved siden af lå liget af Bessie der var blevet skudt i hovedet- Hun bar ikke længere nogle diamanter.

     

    Meyer Rothschild blev efterfølgende arresteret, og grundet sit kendte familienavn, blev mordsagen hurtigt en stor offentlig begivenhed. Der i dag sammenlignes med O.J. Simpson sagen.

     

    Selvom Meyer var det sorte får i sin familie, var skandalen værre. En lang retssag og mange dollars senere, endte det til sidst med at manden gik fri.

     

    Siden har fortællingen om Diamond Bessie figureret som en folkefortælling i Jefferson, der stadig den dag i dag, opsætter teaterstykket “The Diamond Bessie Murder Trial” en gang årligt.

     

    Diamond Bessie ligger desuden begravet på Oakwood kirkegården i udkanten af byen.

     

    Jefferson by

    Værelset som vi er blevet installeret på, er simpelthen bare så hyggeligt.

     

    Udenfor er en lille veranda, hvor vi kan nyde udsigten over haven. Her brænder altid et lille bål, hvor der hver morgen står frisk morgenkaffe klar, og om aftenens sættes skumfiduser ud.

    Morgenmaden er intet mindre end overdådig, og holder os gerne kørende til aftentid.

     

    Jefferson er alt hvad vi havde håbet og mere til.

     

    Selvom byen er lille, er der overvældende mange spændende forretninger, hvor brugskunst, tøj, antikviteter og souvenirs er i overflod.

     

     

     

    Området omkring byen består af fantastisk natur, hvor vi har vandret omkring ved floden og udforsket Bigfoot trails (ja, helt seriøst!)

     

     

    Sidst men ikke mindst er de lokale bare fantastiske.

    Det lader til at uanset hvor vi kommer, er folk interesseret i at høre mere om, hvem vi er.

     

    Så snart vi nævner Danmark er de ikke i tvivl om, at vi er her grundet festivalen.

     

    Efter blot få dage i byen føles det allerede som at være lokal, og når vi bevæger os gennem gaderne er det med hilsen og snak på hvert et hjørne.

     

    Et besøg til Jefferson kan kun anbefales!

    Categories: Roadtrip

    Skriv et svar