Warning: Creating default object from empty value in /var/www/amandaandlouise.dk/public_html/wp-content/plugins/showeblogin-facebook-page-like-box/showeblogin-facebook-page-plugin.php on line 41
Tiden nærmer sig!

    Tiden nærmer sig!

    Med hastige skridt nærmer datoen sig og vi kan snart ikke vente længere! Vi har arbejdet i døgndrift og (næsten) ikke shoppet, for at kunne gøre drømmen til virkelighed. Selvom vi har snakket om en tur til USA i flere år, tror jeg det var i sommers at vi for alvor besluttede at gøre noget ved det.

    En dag vi lå på stranden, i hvad der var det nærmeste vi havde været på en sommerdag i århundreder, blev vi enige om at vi trængte til en lille get-away. Vi fortjente det! Og nej, her var ikke tale om USA som destination, men nærmere bare en lille smuttur væk fra grå og kedelige Fyn.

    Det skulle være nemt, det skulle være kort, det skulle være billigt.

     

    – Ingen af os havde penge eller det store ferie til rådighed. Mulighederne blev hurtigt skåret ned til to. Vi kunne tage til Skagen og besøge en bekendt, hvor vi havde mulighed for husly i et lækkert beachhouse, eller vi kunne hoppe i Aygoen og smutte mod Amsterdam. Med et spinkelt håb om at Holland bød på varmere himmelstrøg, traf vi en hurtig beslutning og trillede få dage efter mod Amsterdam.

     

    Vi indlogerede os på en campingplads kort fra centrum, med en forventning om at telt måtte være absolut billigste løsning. Eftersom ingen af os er de store campister (det kommer måske bag på jer?) endte vi naturligvis alligevel med at booke, hvad man vidst bedst kan betegne som en charmerende lille cirkusvogn. Bare lige til de første par dage, indtil vi havde vænnet os til campistlivet og pladsen, hvor vi altså skulle tilbringe den næste uge i telt.

    Louise foran vores elskede “cirkusvogn”

     

    Det skulle hurtigt vise sig at Holland ikke bød på varmere himmelstrøg end Danmark, tværtimod. Det øsregnede mere eller mindre hele ugen.

    Nu er vi ikke typerne der lader os slå ud af lidt vand og selvom de fleste aftener blev tilbragt med at ligge og kigge ud på regnen fra vores lille tomandstelt, er der nu ikke noget der kan hjælpe på humør, varme og ikke mindst kreativitet, som en god flaske whisky.

     

    Og det var lige netop her, en regnfuld aften på en campingplads i Amsterdam at vi besluttede at realisere drømmen om en roadtrip til USA.

    Categories: Roadtrip

    Skriv et svar