Warning: Creating default object from empty value in /var/www/amandaandlouise.dk/public_html/wp-content/plugins/showeblogin-facebook-page-like-box/showeblogin-facebook-page-plugin.php on line 41
Two Jacks and coke please! - Amanda and Louise

    Two Jacks and coke please!

    I vores Lonely Planet bog (som vi bruger til ALT) havde vi læst om Prescott (Arizona), der lå tre timer fra Grand Canyon. Byen skulle efter sigende være en blanding af Midwest møder cowboy country. Desuden var Prescott kendt for verdens ældste rodeo, for slet ikke at nævne Whiskey Row, en gade med gamle saloons og god livemusik. Altså lige et sted for os!

     

     


    Som vi drog ned ad landkortet, begyndte vejret at blive mere gråt og faktisk så vi regn for første gang på turen. I en lille flække kørte vi ind for at tanke og her blev det tydeligt, at det ikke kun var vejret der ændrede sig.

    Øjnene kunne næsten ikke følge med de stakkels bønder, som Louise stod ud af bilen og tankede. Jeg tror godt man med sikkerhed kan sige, at vi nu stod ansigt til ansigt med vaskeægte Hillbilly’s.

     

     

    I Prescott tjekkede vi ind på et tilfældigt motel, før turen gik ned i byen. Vi cravede efterhånden et ordentligt måltid mad og drømte begge om en god steak.
    Dødsultne hoppede vi ind på første restaurant og gennemgik menukortet, hvor pasta og burgers hurtigt blev affejet.

     

    Under ”Comfort Food” (som dækker over nostalgisk amerikansk mad, ofte af den fede slags) spottede vi en steak og endda med tilhørende grøntsager. Halleluja!

    Den såkaldte ”steak” viste sig at være en kæmpe hakkebøf indhyllet i tyk brun sovs med tilhørende kartoffelmos og ja, grillede smørvendte grøntsager. Selvom det ikke var hvad vi drømte om, smagte det fint.

     

    Herefter gik turen til Whiskey Row. Gaden der ikke var synderlig lang, var domineret af barer med svingende saloondøre som indgang. Vi valgte den mindste og mørkeste, hvor højlydt blues tonede ud på gaden. Baren var proppet, sandsynligvis takket være det fantastiske liveband der gav den gas på scenen. Vi bestilte to Jack and coke, vores signaturdrink.

    Den danske charme faldt hurtigt i god jord ved de lokale. På trods af få unge mennesker, var stedet primært domineret af gamle rock’n’rollers. Langt hår, cowboyhatte, læderveste og vildtvoksende skæg, satte standarden på The Birdcage denne aften (og sikkert også alle andre!) -Vi havde en fest.

     

    Selvom ingen var synderligt begejstret over vores forestående eventyr til Texas, der tilsyneladende var besat af ”damn cowboys”, lærte de mig alligevel frasen ”how y’all doing”. Med stor begejstring øvede jeg denne, resten af aftenen til stor underholdning for selskabet (min texanske accent sidder åbenbart ikke helt i skabet endnu!)

     

    Vi tilbragte to dage i Prescott (og to nætter på The Birdcage) inden vi søndag morgen slæbte os ind i KIA’en, mod den længste strækning vi hidtil har haft. Målet var Texas og forude ventede landevejen og ”a whole lot of nothing” (ifølge de lokale).

     

    Helt præcist var der tale om 1400 kilometer, som vi forventer at nedlægge inden for de næste tyve timer.

     

    Categories: Roadtrip

    Skriv et svar