Warning: Creating default object from empty value in /var/www/amandaandlouise.dk/public_html/wp-content/plugins/showeblogin-facebook-page-like-box/showeblogin-facebook-page-plugin.php on line 41
Velkommen til kaos-land!

    Velkommen til kaos-land!

    Vi vidste på forhånd godt at det der med at pakke, ville tage sin tid. Faktisk var oprindelige plan, at projektet skulle påbegyndes allerede et par uger før afgang. Oh yeah, pakke-processen må man ikke kimse af.

    Udover at vi begge lider af alvorligt shopaholic-syndrom, er der heller ingen af os der besidder evnen til at fravælge eller prioritere. Vi VIL havde det hele med!

    Således var vi klar over det ville blive en sej omgang. Det var nødvendigt at vi begge var til stede, så et nuanceret syn på sagen kunne skabes. En hårdnakket forhandling gik i gang.

     

    Jeg selv blev godt deprimeret halvvejs gennem projektet. Modvilligt måtte jeg hive den ene smukke dims efter den anden op ad kufferten igen. Samtidig indså jeg at dette også blev min rolle i Louises afdeling, da hun tydeligvis slet ikke havde intentioner om fravalg.

     

    “Den er bare så fin, kan du ikke se den for dig i Vegas?” surmulede hun foran spejlet, mens hun holdt buksedragten op foran sig.

     

    “Jo bestemt. Men jeg tror du har sagt det om mulige Vegas outfit fem gange nu. Vi skal være der tre dage!” måtte jeg understrege.

    Måske-bunken!

    Det er ikke i min natur at være den der skal fravælge smukke outfits. I mit stille indre, kunne jeg faktisk også godt se mig selv i pågældende dragt. Louise kastede den i måske-bunken bemærkede jeg.

     

     

    Jeg skal ikke gøre mig selv bedre, bestemt ikke. Længe gik der nemlig ikke, før jeg valsede rundt iført lang hvid skjorte og bowlerhat.

     

    “Kan du ikke se det! Og så med korte ripped shorts?” forsøgte jeg håbefuldt.

     

    “Jo Musse. Men du har jo lige købt den anden hvide skjorte, var det ikke den du skulle bruge til det?” prøvede Louise pædagogisk.

     

    “Den er ikke lige så lang” muggede jeg og ja, kastede skjorten i måske-bunke. Og sådan fortsatte det time efter time, til klokken et i nat.

     

    Har vi en færdigpakket kuffert hver nu? Ikke det der ligner. Jo kufferterne bugner, men det er inden vasketøjet (hvor der naturligvis er en masse som også skal med), produkter, bøger og de fem par sko vi hver har besluttet os for også.

     

    Velkommen til helvede! 

    Categories: Roadtrip

    Skriv et svar