Warning: Creating default object from empty value in /var/www/amandaandlouise.dk/public_html/wp-content/plugins/showeblogin-facebook-page-like-box/showeblogin-facebook-page-plugin.php on line 41
Yehaw- er vi cowboys nu? - Amanda and Louise

    Yehaw- er vi cowboys nu?

    No Comments

    Kender I workaway?

    Lad mig forklare…

    Workaway er en hjemmeside, hvor man kan søge efter arbejdskræft, mod at tilbyde kost og logi.

     

    Siden er primært anvendt af folk der rejser meget rundt, og ofte er det mennesker der ejer farme eller ranches, som søger en hjælpende hånd.

     

    Et par måneder tilbage, havde vi snust lidt rundt på Workaway.

     

    Det handlede Ikke så meget om at få fri kost og logi, men mere at vi drømte om at opleve ‘the real ranch life’ og få en autentisk oplevelse.

     

    De såkaldte ’dude’ ranches herovre (som Louise og jeg boede på sidste år) er der ikke meget ‘ægte’ ved. De er primært opbygget til turister, der ønsker en cowboyoplevelse.

     

    Vi tænkte således at Workaway, kunne være en fed måde at opleve et stykke ’rigtigt’ Amerika på…

     

    Vi fandt frem til ægteparret Connie og Kenn, der havde en ranch i den lille by Dickson, en times tid fra Nashville.

     

    Vi havde på forhånd aftalt med parret at vi skulle bo ved dem tre dages tid, og hjælpe lidt til.

     

    Og det blev altså noget af en oplevelse!

     

    Sweet ranch life…

     

    For det første, blev alt bare smukkere og smukkere omkring os, desto længere vi bevægede os væk fra Nashville.

     

     

    De mange efterårsfarver var virkelig intense på disse kanter, og naturen lyste flot op omkring os.

    En anden ting Henrik hurtigt bed mærke i, var de mange kirker der begyndte at dukke op i landskabet, jo længere vi kom fra storbyen…

     

    Connie og Kenn tog godt i mod os.

    De to havde boet på ranchen cirka 6 år og flyttet dertil fra Virginia, med drømmen om at prøve noget nyt.

     

    Kenn nærmede sig 70 år, og sammen drømte de om at kunne arbejde hjemmefra og samtidig at kunne dyrke den store interesse for heste.

     

     

    Parret havde istandsat en gammel lade på ranchen, som de nu lejede ud til ’farm bryllupper’, en populær ting i USA. Dem afholdt de cirka 40 af om året.

     

    Det var nu også, en utrolig flot lade i smukke omgivelser.

     

    Udover Connie og Kenn, boede på farmen også deres lille hund Lilly og seks heste.

     

    Vi fik vores eget værelse og badeværelse, og fik ellers besked på at gøre som vi lystede- Og her var masser af muligheder.

     

    Foruden at tilbringe tid ved hestene, var der en fin lille å til grunden hvor vi gik tur og vi havde også en ATV til rådighed, som vi kunne cruise rundt på.

     

     

    Allerede første eftermiddag, blev vi sat op på hestene, hvor Connie underviste os lidt. Hun var virkelig dygtig, og det var meget imponerende hvad hun kunne med dyrene, som virkelig var trænet.

     

     

    Samme aften blev vi inviteret ud på middag i Dickson.

     

    Senere brugte vi tiden på at udveksle musik,  som vi sammen lyttede til i stuen.

     

    Kenn var nemlig sangskriver og havde skrevet mange sange, der blev anvendt af flere country musikere.

    Dette var en sjov oplevelse og fedt at modtage noget positiv feedback, på noget af det man havde skrevet.

     

     

    Den næste morgen dyrkede Connie og jeg noget yoga, mens mændene gik i gang med dagens opgaver. Her var blandt andet et tag der skulle repareres, og noget hegn der skulle fikses.

     

     

    Connie og jeg brugte eftermiddagen på at rengøre laden, hvor der netop samme weekend skulle afholdes bryllup.

    Yehaaaaaaaaw

     

    Sidst på eftermiddagen var det igen op på hestene, som vi denne gang red uden saddel, hvilket ingen af os havde prøvet før.

     

    Det var en stor oplevelse. Selvom det helt sikkert kræver at balancen er i orden og tog lidt øvelse, mærkede man dyret under sig på en helt andet måde.

     

     

    Vi red ned til åen og gennem vandet.

     

    Her begyndte ‘min’ hest Freedom dog at lave en smule numre med mig, og jeg tror at hun mærkede min stigende nervøsitet.

     

    Måske jeg stadig er lidt traumatiseret fra barns ben, efter flere brækkede arme fra hesteryg.

     

    Da Freedom begyndte at trippe for meget rundt og lagde an til måske at stikke af, hoppede jeg af i farten. Et evt. fald måtte forebygges.

     

    Så bare rolig- ingen brækkede arme til mor i denne omgang!

     

     

    Vi var begge enige om, at især oplevelsen med hestene- hvor vi både fik tips og træning fra jorden, var med til at klargøre dem og fik reddet i naturen, bestemt var noget, som vi ikke havde kunne betale os fra.

     

    Connie og Kenn var et dejligt og imødekommende par, som vi kom godt ud af det med.

     

    Selvom de levede anderledes end os, og bestemt også var mere troende end os (yep vi har bedt bordbøn til maden- hver dag), respekterede vi naturligvis deres levemåde, og tog det som en del af oplevelsen.

     

    For vi var imponeret over at blive budt velkomne med åbne arme og lukket ind i fremmede menneskers hjem på denne måde.

     

    Jeg har sagt det før, men jeg mener bestemt at vi i Danmark kunne lære mere af den åbenhed, venlighed og hjælpsomhed som amerikanerne besidder.

     

    Ud af de tre dage som vi opholdt os på ranchen, arbejdede vi kun i en, og fik altså husly, mad og oplevelser retur.

     

     

    Det var bestemt givet godt ud, og en fed måde at få indblik i andre menneskers livsstil og kultur.

     

     

     

     

     

    Workaway kan altså godt betale sig at tjekke ud, hvis man vil have en anderledes og mere autentisk oplevelse på sine rejser.

     

    Categories: Roadtrip

    Skriv et svar